En barsel er lang og dejlig, men kan også være hård og triviel til tider, derfor er det godt at have en håndfuld aktiviteter man kan ty til i ny og næ el. et par klassikere man altid kan vende tilbage til.
De første uger af en barsel holder mig sig mest hjemme og indendørs, og går måske kun et par ture i nærområdet. Men det er forståeligt, det er en ny tilværelse og man er helt fokuseret på det nye liv med et barn og på at få det til at fungere.
Når så det begynder at blive “hverdag”, så skal man gerne få mere mod på tanden, tage på ture med sin baby og komme i den friske luft og motionere lidt igen. Det er der mange måder at gøre på, og du kan deltage i alt fra mødregruppe til at tage en tur til frisøren.
Hvad kan man lave med en baby på 3-6 uger?
Det er gerne når din baby er omkring 3-6 uger gammel, at man har fået dagen og natten til at gå nogenlunde ensartet og fundet hvad der minder om en rytme. Man er blevet mere tryg i det at tage sig af en baby og vil derfor gerne ud og lave noget.
Det er begrænset hvad du kan lave med en baby på 3-6 uger, men du kan altid gå gode lange ture med barnevognen og selvfølgelig mødes med en mødregruppe. Herunder har jeg lavet en liste over ideer til aktiviteter:
- Gå ture med baby i barnevognen
- Tag på café
- Besøg familie og venner
- Deltag i en mødregruppe
Hvornår må man gå tur med barnevognen?
Der er ikke nogen regel for hvornår du må gå tur med barnevognen, så det kan du roligt gøre fra første dag af hvis du har overskud til det.
Det er en god idé at træne det fra en tidlig alder, da det er en gave for dig, hvis din baby finder ro i at ligge i barnevognen, så bliver det nemlig meget nemt at putte til lur.
Hvad kan man lave med en baby på 3-6 måneder?
Når din baby har rundet de 3 måneder og frem mod 6 måneder er der endnu flere aktiviteter hvor babyen også kan være deltagende. Herunder kan du finde en liste over sjove ting du og din baby kan deltage i når de 3-6 måneder er rundet.
- Babysvømning
- Mange butikker/cafeer tilbyder mødregrupper at komme på besøg et par timer, det kan f.eks. være en frisør, en lille café el. et andet mødested.
- Babysalmesang
- Mor og baby yoga
- Babygymnastik
- Babymassage
- Undersøg tilbud på dit lokale bibliotek
Det er blot nogle at de ting du kan lave når din baby er blevet lidt større.
Du skal dog også huske at en baby bruger rigtig mange timer på at sove, både om dagen og om natten. Den tid kan du også sagtens bruge på at forkæle dig selv som mor og far. Da du er blevet mor kan du give dig selv en gave til mors dag, hvor du tager ud og spiser en lækker frokost mens dit barn sover i barnevognen eller tage på et kunstmuseum for at se noget du interesserer dig for.
Det er altid en god idé at foretage dig noget på din barsel, men det vigtigste er at du føler dig godt tilpas under din barsel og derfor skal du heller ikke have for mange planer. Dit humør og dine følelser smitter af på baby.